Design af fysiske formidlingsrum

Undervejs i projektet har vi arbejdet med formidling i fysiske rum, hvor der ikke er en formidler til stede. Dette har vi arbejdet med gennem to prototyper og en auditiv installation. 

Prototype 1

Prototype 1: Lyttehule med lydbøger fra eReolen GO!

I samarbejde med E-reolen Go! frikøbte vi en lang række lydbøger til de mindste og etablerede lyttehuler rundt om i Aarhus Bibliotekerne. Historierne var alle mellem 5 og 15 minutter lange.

Lyttekrogen var placeret et sted, hvor det gav mening ift. de rammer, der var mulige på det enkelte bibliotek. Til at afspille historierne brugte vi en låst iPad og to headsets. Derudover bestilte vi de fysiske bogtitler hjem og udstillede ved siden af lyttehulen.

Der var mange, der kom og lyttede.

Prototype 2

Prototype 2: Iscenesættelse af rum til lydfortællingen “Frugt på flugt”.

Til denne prototype tog vi udgangspunkt i lydfortællingen ”Frugt på flugt”, som vi havde produceret i samarbejde med Annie Bahnson. Historien handler om tre frugter der er på flugt fra en juicebutik, som bestyres af en ond mand og en farlig blender.

Vi satte en afspiller til at ’loope’ historien og tilsluttede to headsets.

Derudover beklædte vi rummet med frugtlegetøj, tegneskabeloner med frugt og bøger om frugt. Herudover lavede vi et lille formidlingsskilt og hængte billeder op af lydfortællingens tilblivelse.

Erfaringer

Rekvisitter fra prototype 2.

Vores erfaringer fra disse to workshops er, at børn generelt gerne vil lytte, hvis de kan afkode, at der er mulighed for dette. De søger gerne ind i en krog og lytter selv eller med en forældre/søskende/ven. Hvis krogen bliver for lukket eller ser for privat ud, kan der dog være en barriere ift. at turde at gå derind. Derfor er det vigtigt, at der er en masse invitationer til at udforske rummet. Sidstnævnte havde vi stor succes med i vores prototype 2, hvor der var mange ”indgange” til rummet. Her var det ikke nødvendigt at lytte til historien som det første, men man kunne også lege, tegne eller læse. Bemærk dog at dette også hurtigt kunne blive til ’fri leg’. Det handlede derfor om at finde den rette balance mellem ikke at ensrette vores formidling for meget og heller ikke gøre det så åbent, at formidlingen druknede i andre aktiviteter.

Erfaringerne fra prototyperne tog vi med i udviklingen af vores auditive installation.

Lytteraketten – vores auditive installation

Vores auditive installation: Lytteraketten

Vi kalder vores auditive installation for Lytteraketten, men den kan ligne mange forskellige ting afhængigt af, hvem man spørger.

Lytteraketten er produceret af Bureau Detours, og rakettens illustrationer er tegnet af Peter Følsgaard.
Raketten symboliserer, at litteraturen er noget, man kan rejse med, og der er ingen grænser for, hvor rejsen kan gå hen. Samtidig er intentionen, at den skal være spændende og anderledes at kigge på, så den vækker interessen hos børn og inviterer til, at man skal undersøge den.

I Lytteraketten kan man lytte til de lydfortællinger, som vi gennem projektet har produceret, og tanken er, at fremtidige lydfortællinger, og muligvis lydbøger, også kan udstilles i raketten.

Forskellen på raketten og vores prototyper er, at lyden har fået et objekt at sidde på. Det er ikke blot et par ledninger fra et apparat, der afspiller lyd. Lyden er forankret i et spændende møbel. Samtidig er det ’device’, man lytter med, en lyttekop og ikke et headset. Dette har vi valgt at gøre på opfordring af vores følgeforskere. Vores umiddelbare observationer er, at lyttekopperne er mindre forpligtende at tage på, og man isolerer sig ikke på samme måde fra rummet, som når man tager et headset på. Det gør invitationen til at lytte mere overskuelig.

Vi arbejder stadig med at indrette resten af rummet, og det er en proces, vi vil arbejde med lokalt på Åby Bibliotek, hvor Lytteraketten står pt.

Lytteraketten umiddelbart efter første opstilling i Åby bibliotek.
%d bloggers like this: