Lyden af blendere, snot og monstertrucks

– auditiv litteraturformidling til mindre børn

Aarhus Kommunes biblioteker arbejder med at formidle lydfortællinger til de mindre børn, og det har blandt andet resulteret i arrangementer med lydbanko, en lyttebiograf og nogle skægge og skøre lydfortællinger digtet i samarbejde mellem en flok sprudlende børnehavebørn og en professionel forfatter.

Af Mette Rabæk Poulsen: Medlem af projektgruppen og Biblioteksformidler @Aarhus Kommunes Biblioteker

”Hvordan smager det?” spørger Annie Bahnson børnene, der arbejder sig igennem en tyk masse af blendet frugt. For lidt siden havde frugterne øjne og navne og var hovedpersoner i en hårrejsende fortælling om Kasper Ananas, Anna Appelsin og Felix Pære, der stikker af fra den visse død i juicebarens onde blender. Og det smager surt, for der røg en citron med i blenderen, men ungerne drikker alligevel op til sidste dråbe.

De otte børnehavebørn er fra institutionen ‘Skuden Skram’, og de har de sidste par timer digtet frugthistorien sammen med børnebogsforfatter, Annie Bahnson. De har slappet af i deres stikkelsbærben under den indledende frugt-afslapning, givet frugterne personlighed og ladet fantasien løbe løbsk, så hovedpersonerne både har oplevet vulkaner og den endelige forløsning i det forjættede frugtland.

Historiegenering af børn og forfatter

Børnenes fantasifulde historie bliver til en lydfortælling med skrig, smask og blenderlyde, og kan efterfølgende opleves i biblioteksrummet, hvor små biblioteksbrugere også har mulighed for at klæde sig ud som banan og jordbær og lege ‘frugt på flugt’. Og netop lydfortællingen er central i det større projekt, som workshoppen er en del af.

Børn lytter til lydfortælling i biblioteksrum, Åby Bibliotek

Auditiv litteraturformidling

Projektet hedder ‘Auditiv litteraturformidling for 4-7-årige’, og har til formål at nytænke den sanselige litteraturformidling. Den oplevelse af litteratur, hvor skærmen er slukket og ørerne og fantasien åben, og hvor børnenes evne til at forestille sig fiktionsuniverser bliver stimuleret.

Projektet er støttet af Kulturministeriet gennem udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscenter, og en projektgruppe i Aarhus Kommunes biblioteker arbejder frem til september 2020 på at bringe liv i spændende fortællinger og lyduniverser, som børn kan lytte til.

Det er nemlig ikke kun historier, det handler om. Lydfortællingerne er én af fire forskellige vinkler på projektets sanselige litteraturformidling. En lyttebiograf og et lydbanko er blevet udviklet og testet på en flok børn, ligesom lyttehuler med digitale lydfortællinger har været afprøvet i forskellige biblioteker.

Håbet er, at den auditive litteraturformidling kan inspirere og motivere børn og familier til mere læsning – men selvfølgelig også give en god oplevelse i sig selv. Projektets første test af et lydkoncept var en gentænkning af højtlæsningstraditionen, hvor levende musik og litteratur blev kombineret til en lyttebiograf.

Marimbamusik og historier

En stor gruppe børn og pædagoger er samlet til den første lyttebiograf, der er sat i scene på Åby bibliotek i den store samlingssal. Her er lyset dæmpet, og scenen oplyst med projektører. Børnene tager plads på gulvet, der er godt polstret med madrasser og puder. På scenen står musikeren, Marius Paschke, med sit instrument – en kæmpestor marimba, som børnene er ret optagede af. Biblioteksformidler og leder af projektet, Rasmus Ott, er klar til at læse højt i det stemningsfulde rum.

Lyttebiograf i Åby bibliotek 2019

”Musikeren improviserer til min oplæsning, og vi har ikke aftalt noget på forhånd” fortæller Rasmus Ott, der med lyttebiografen har arbejdet eksperimenterende med biblioteksrummet med det formål at skabe en lyttesituation med plads til fordybelse og dannelse af indre billeder. Og det lykkedes i høj grad:

”Marimbaen vakte stor begejstring, og de ældste børn lå på madrasserne og lyttede til musikken og historien i en halv time. De yngste børn havde lidt sværere ved at holde koncentrationen så længe, men også de var meget koncentrerede og lyttende den første halvdel af koncerten” fortæller Rasmus.

Det mørklagte rum, puder og scenen med lys danner en god ramme for en højtlæsningssituation. Her er ingen forstyrrende elementer og den meditative stemning understøtter fordybelsen i det lydunivers, musiker og oplæser skaber sammen. Lyttebiografen er et lidt større setup, men man kan let eksperimentere med højtlæsning med baggrundsmusik i et stemningsfuldt, mørklagt rum, der giver gode betingelser for at danne indre billeder.

Men billeder får børnene foræret i et andet af projektets koncepter, lydbingo, hvor fokus er på at lytte og parre billede og lyd.

Lyden af snot

”Til at hælde ned ad bakken
grønt og smukt og flot.
Tænk, på en sommerdag
 at stå på ski i snot”.

Hvordan lyder det egentlig, når man hælder en tønde snot ned ad en bakke? Det har bibliotekar, Mark Bundgaard Hansen, spekuleret lidt over. Han har nemlig omdannet Jakob Martin Strids kendte rimbog ‘Mustafas kiosk’ til et bingospil, hvor lyde skal kobles med billeder på en bingoplade.

En anderledes lydfortælling, hvor børnenes aktive deltagelse er i fokus. De skal være opmærksomme på den oplæste tekst og fortolke de lyde, de hører, hvorefter de parrer dem med billeder på bankopladen. Litteraturen bliver (også) en konkurrence, og det får mange børn til at spidse ører en ekstra gang.

Lydbanko på Dokk1 under Albus Festival 2020.

”Mange af børnene kender remserne fra Mustafas kiosk, men den legende tilgang til historien fanger og engagerer børnene på en helt anden måde end traditionel læsning”, forklarer Mark Bundgaard Hansen. Lydbingoet er også en mulighed for at børn og deres voksne kan lege sammen.
”Kombinationen af oplæsning, billeder, lydeffekter og leg giver plads til fælles oplevelser på tværs af generationer” siger Mark, der både har afholdt lydbanko for institutioner og familier.

Samarbejdet på tværs af generationer er også en væsentlig faktor i skabelsen af lydfortællinger. Her er den voksne forfatter garant for, at børnenes historie bliver autentisk og barnets stemme bevares.

Og frugtblodet sprøjter..

Tilbage til Annie Bahnson og historien om de flygtende frugter. Her har børnene talt sig varme og beretter om blenderen, der er en sand dræbermaskine og en monstertruck, der materialiserer sig ud af det blå i frugtlandet, hvor juicemanden, Mathias, er sat i fængsel, fordi han er en ondskabsfuld frugtmorder.

Børnenes bidrag optages på diktafon og noteres ved deres tegninger.

Alle børnenes bidrag til historien bliver optaget på mobiltelefon, og efterfølgende sætter Annie sig og skriver løs. Der skal skabes en rød tråd i historien, bindes en knude og også tyndes ud i de mange forklaringer, børnene har spundet. Sjove vendinger og pudsige sidehistorier holder forfatteren fast i. Det skal være tydeligt, at det er børnenes egen historie. Indledningen til historien er da også vældig drabelig:

“Før vi går videre, er der lige noget, du skal vide. Mathias har en blender. Og ikke en hvilken som helst blender. Nej. Den ondeste blender i hele verden med de skarpeste tænder, og det er i ægte. Den er frugternes værste mareridt. En sand dræbermaskine. Den flår dem i stykker med hår og hud, så frugtkødet splatter og frugtblodet sprøjter.”

fra lydfortællingen ‘Frugt på flugt’ af Annie Bahnson og børn fra Skuden Skram.

”At ‘det er i ægte’ understreger jo, at det virkelig er sandt,” forklarer Annie om ét af børnenes udsagn, ”og jeg bliver jo helt varm om hjertet af sådan en sproglig finurlighed. Det skal selvfølgelig med.”

Næste gang Annie og børnene fra Skuden Skram mødes, hører de deres fortælling – indtalt af en dygtig oplæser – og optager lyde af blendere, monstertrucks og splattende blod. Lydene klippes ind i fortællingen, og det færdige resultat er klart til at blive præsenteret i biblioteksrummet og give børn og familier en spændende auditiv litteraturoplevelse.

Inspirationskatalog og temadag

Projektgruppens arbejde med auditiv litteraturformidling skal blandt andet munde ud i en konkret installation til formidling af lydfortællinger i biblioteksrummet. De fire forskellige koncepter bliver beskrevet i et inspirationskatalog, så andre formidlere kan arbejde med lyd og auditiv læsning med de mindre børn, ligesom der i efteråret afholdes en temadag for interesserede bibliotekarer og -formidlere.

Inspirationskatalog, billeder og materialer til selv at afprøve koncepterne kan findes på projektets hjemmeside, hvor man også kan høre børnenes egne lydfortællinger og finde svar på, hvordan det lyder, når en tønde grønt snot hældes ned ad en bakke.

Læs mere om projektet, se billeder og hent materialer

https://auditivlitteraturformidling.org/about/

Projektgruppe:

Styregruppe:

Ansa Lønstrup og Birgitte Stougaard Pedersen fungerer som følgeforskere på projektet.

%d bloggers like this: